Tanker under graviditeten
© iStock

7 ting, alle gravide tænker (og gør) under graviditeten

... men som du helst ikke vil indrømme!

23. november 2016 af Louise Gellert Kätow

1. Du elsker (i al hemmelighed) al opmærksomheden. Fremmede, der holder døren for dig, folk, der giver dig den gode plads i bussen, og generelt bare folk, der smiler til dig, uanset hvor du går. Det kunne du godt vende dig til.

2. Du faker din træthed. Selvfølgelig er du træt, men for første gang i dit liv er det også helt og aldeles acceptabelt at ligge i sengen allerede kl. 7 om aftenen og se KUWTK om og om igen. Det skal da udnyttes, skal det ikke? 

3. Heeey, ingen menstruation betyder ikke mindre chokolade. Når du nu ikke længere har menstruation (i hvert fald for en periode), sparer du jo penge på både bind og tamponer. Det må vel betyde, at der er flere penge til chokolade. Og når nu mavekramperne ikke er en undskyldning, så er der så meget andet. 

4.  Du prutter (mere end normalt). Det er så underligt, hvordan din hund pludselig har udviklet en form for "dårlig mave", lige da du blev gravid. Det må være helt tilfældigt!

5. Du drømmer lidt (læs: meget) om et enkelt glas vin. Rødvins-vandfald findes altså – i hvert fald i de gravides drømme. Og hey, der er altså ikke noget galt i at dufte til et glas vin i ny og næ. 

6. Du viser dine "nye bryster" frem. Du synes måske nogle dage, at du ligner en strandet hval, og andre dage kan du græde lidt over, at du ikke længere passer dine yndlingsjeans. Meeeen, i det mindste kan du jo så vise dine nye (og meget store) bryster frem – og det skal altså fejres.

7. Du 'freaker' helt ud over graviditeten. På overfladen viser du selvfølgelig overskud over graviditeten, men inderst inde er du fuld af frygt over, at et levende menneske skal presses ud af din, well, nedre dele.  

Måske er du interesseret i...

Nyheder

Mest læste