Beautiful Soul, Jesse McCartney
© Beautiful Soul, Jesse McCartney

Hvis du var teenager i 00’erne, hørte du med garanti disse 18 sange på dine CD'er

Nik & Jay, Johnny Deluxe og The Pussycat Dolls var blot nogle af vores allerstørste idoler, vi havde som teenagere i 00'erne

25. december 2016 af Rie Louise Kirkebjerg

Som teenager i 00'erne havde du med garanti bunkevis af CD'er og hørte musik fra din telefon, hvor dig og dine venner sendte sange til hinanden via bluetooth ved at holde telefonernes top mod hinanden – hvilket tog virkelig lang tid!

00'erne var også årtiet, hvor vi lærte iPod'en at kende, og i 2006 blev Spotify udviklet, hvilket gjorde det endnu nemmere at synge og danse til vores yndlingshits.

Lyt med her, og få et flashback til årtiet, hvor du helt sikkert skrålede med på disse 18 sange, når du gjorde dig klar til skole eller sodavandsfesten. 

1. Beautiful Soul, Jesse McCartney

Et af vores helt store crushes som teenagere i 00’erne var på den blonde badboy Jesse McCartney, som stjal både vores hjerte og vores tid på at høre hans musik.

2. Drømmer jeg?, Johnny Deluxe

Den danske darling Johnny Deluxe var vi også solgt til, og vi skrålede troligt med på hans hits i Singstar, hvor konkurrencen mod veninderne altid blev meget intens.

3. Start Of Something New, High School Musical

I den succesrige musical, som vi så utallige gange som teenagere i 00’erne, kunne vi med garanti alle sangene udenad, hvor smukke Gabriella og lækre Troy sang om kærlighed og high school-livet.

4. Boing!, Nik & Jay

Mens vi som teenagere i 00’erne gjorde os klar til skole eller til sodavandsfest, gjorde vi det helt sikkert dansende med Nik og Jays kæmpehit som soundtrack.

5. Yo Yo, Joey Moe

En anden dansker, der forstod at lave et hit, vi kunne danse og skråle med på, var Joey Moe med sangen Yo Yo.

6. One Time, Justin Bieber

I slutningen af 00’erne blev vi for første gang bekendt med Justin Bieber, og allerede dengang stjal han teenagepigernes hjerter.

7. Malene, Sys Bjerre

I teenage-årene åbnede der sig en helt ny verden med kærlighed og knuste hjerter. Seje Sys Bjerre håndterede et break-up på en helt speciel måde, og sangen om Malene lærte os, at vi ikke skulle finde os i noget.

8. I Don't Feel Like Dancin', Scissor Sisters

Dette var med garanti en af de sværeste sange at score toppoint i på Singstar, for tonelejet var næsten umuligt at ramme.

9. Where Is The Love, The Black Eyed Peas

Vi fik for alvor øjnene op for hiphop, når den amerikanske gruppe med Fergie i front drønede ud af højtalerne på teenageværelset. 

10. Bleeding Love, Leona Lewis

Leona Lewis satte ord på vores følelser, når vi for første gang blev bekendte med forelskelse som teenagere.

11. Because of You, Kelly Clarkson

En anden stærk sangerinde var Kelly Clarkson, og sangen Because of You blev med garanti spillet højt på din mp3-afspiller.

12. Womanizer, Britney Spears

Dit værelses vægge var helt sikkert beklædt med utallige plakater af dine største idoler, og sandsynligvis hang Britney også på væggen.

13. Beautiful Girls, Sean Kingston

”You're way too beauuuutifuuuul girl”.

14. Hey There Delilah, Plain White T's

Når der ikke skulle danses på teenageværelset, var Hey There Delilah perfekt baggrundsmusik til at chatte med vennerne på Arto eller MSN.

15. Fuck Dig, Anna David

I midt 00’erne lærte vi Anna David at kende, som med sangen Fuck Dig slår et slag for, at hun ikke finder sig i noget.

16. Fight for This Love, Cheryl Cole

Der blev dog også kæmpet for kærligheden i sangene, vi hørte i 00’erne.

17. I Kissed a Girl, Katy Perry

Kæmpehittet, som vi (stadig ikke) kan lade være med at synge med på.

18. Don’t Cha, The Pussycat Dolls

Girlpower og attitude gjorde The Pussycat Dolls til nogle af vores største idoler.

Måske er du interesseret i...

Nyheder

Mest læste